Close

Cant find what your looking for?

Maritim stjerne klar til væksteventyr

/ Press Release / Gatehouse

Maritim stjerne klar til væksteventyr

Et unikt partnerskab mellem GateHouse Igniter og CleanQuote er kommet i hus efter Maritime Stars-forløb, hvor de to fandt ud af, at de er et perfekt match. Nu venter nye produkter og markeder.

Jeg er en meget glad mand. Vores deltagelse i Maritime Stars har virkelig åbnet døre for os og har givet os muligheden for at lande dette samarbejde med GateHouse”. Sådan siger partner i CleanQuote (tidligere DryBulkChemicals) Lasse Ekdahl om det nye samarbejde, han netop har skrevet under på med GateHouse Igniter.

CleanQuote har udviklet en cloud-baseret løsning, hvor tørlasts-skibe verden rundt kan finde den rette udbyder af kemikalier og hjælpemidler til rengøring af lasttanke både med hensyn til pris og miljø. Med det nye partnerskab skal CleanQuote nu ud at tilbyde sin handelsplatform til flere internationale kunder sammen med GateHouse Igniter, som er GateHouse’s nye inkubatorselskab.

Efter et succesfuldt frasalg af et datterselskab besluttede vi at investere i et helt nyt selskab, GateHouse Igniter. GateHouse Igniter skal finde iværksættervirksomheder inden for vores kompetenceområder og dernæst investere penge og kompetencer med det formål at vækste dem. Vi kiggede på rigtig mange små virksomheder, før vi fandt Lasse og CleanQuote. For os handler det ikke kun om forretningsideen, men også om personerne bag, og her synes vi at partnerskabet som helhed er et rigtigt fint match”, siger direktør i GateHouse, Ulrik Rasmussen.

GateHouse er mentor-virksomhed i accelerator-programmet Maritime Stars, som nordjyske MARCOD driver. Hvert år får maritime start ups en eksklusiv mulighed for sparring, vejledning og strategisk rådgivning med en forretningsudvikler. Det var gennem dette forløb sidste år, at CleanQuote og GateHouse fandt hinanden.

”Uden Maritime Stars havde vi ikke fået denne mulighed for at samarbejde med Gatehouse. Nu kan vi udvikle nye services til vores platform, vi får hjælp til det administrative arbejde og rent strategisk er det et kæmpe boost for os at vi kan fokusere endnu mere på vores forretning”, siger Lasse Ekdahl.

GateHouse Igniter ser også et stort potentiale i det fremtidige samarbejde med CleanQuote.

Vi har nu lavet forretningsplan og vi understøtter CleanQuote med viden og kompetencer fra GateHouse’s salg, marketing og administration. Vi forventer at lande de første internationale kunder sidst på året og har meget ambitiøse vækstmål for det næste år. Vi er ret overbeviste om, at CleanQuote og Lasse Ekdahl står på rampen til et rigtigt væksteventyr”, siger Ulrik Rasmussen.

Fakta om CleanQuote

CleanQuote er et digitalt, datadrevet redskab til tørlastskibe i forbindelse med rensning af deres lastrum. CleanQuotes ønske er at skabe værdi på flere parameter hos brugerne, som tæller rederier, operatører og leverandører. I fællesskab med brugerne, optimerer CleanQuote kontinuerligt den mest effektive og miljøansvarlige løsning til et specifikt rengøringsbehov og deler interne data herom. Cleanquote.com’s digitale platform forenkler processen, i en let, gratis og overskuelig løsning. CleanQuote har et tæt samarbejde med nøje udvalgte leverandører og globale samarbejdspartnere, som i dag er aktive på platformen i mere end 1000 havne.

Fakta om Gatehouse Igniter

Inkubatorselskabet GateHouse Igniter skal investere i og understøtte nye vækstvirksomheder inden for virksomhedens kernemarkeder B2B-software inden for satellitkommunikation og til den maritime industri. Med stiftelsen af GateHouse Igniter bygges videre på GateHouses kernekompetencer: nemlig forretningskritiske softwareløsninger inden for både maritime AIS-data og satellitkommunikation.

Fakta om Maritime Stars

Maritime Stars er et landsdækkende, treårigt iværksætterprogram, der skal sikre innovation og udvikling i den maritime branche. Maritime Stars er drevet af MARCOD og finansieret af Industriens Fond samt EU’s Socialfond. Maritime Stars havde første forløb i 2019 med fem start up’s. Tilsvarende kører i 2020 og igen i 2021. Det er gratis for deltagerne at være med – et forløb har en anslået værdi på mindst 200.000 kr. pr. deltagende start up. 21 fyrtårnsvirksomheder med indgående kendskab til den maritime branche stiller sparring, viden, rådgivning og tid til rådighed for deltagerne. Et Maritime Stars-forløb kører fra april til december og munder ud i en vækstplan for deltagerne.

Fakta om MARCOD

MARCOD er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i den nordjyske maritime klynge. MARCOD arbejder med netværksudvikling, maritim forretningsudvikling, forskning og vidensdeling, kvalificeret arbejdskraft samt branding. MARCOD driver desuden Scale-Up Denmark og Maritime Stars vækstprogrammerne for den maritime branche i DK. MARCOD er etableret ultimo 2010 MARCOD er organiseret som en fond og har base i Frederikshavn med satellitkontor på Aalborg Havn. Centret har otte ansatte og er sølvcertificeret i henhold til EU’s fælles klyngeinitiativ ECEI. MARCOD er i 2020 støttet af Den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Ulrik Rasmussen, CCO PUBLISHED September 9, 2020 IN / Press Release / Gatehouse